celletips

ReFokus.dk Silkeborg

Tips vedr. en cellegruppe:

Vækstgruppe arbejdsform -


Omsorg for ånd, sjæl og legeme i en vækstgruppe.

Nedenstående er et forslag til områder, som en vækstgruppes medlemmer med fordel kan give prioritet i gruppens liv.

Omsorg og helbredelse af sjælen gennem en rejse med otte stationer.

Der er en dynamisk vekselvirkning mellem den "indre rejse" at lære, vokse, blive helbredt, begavet og dermed også blive udrustet og mobiliseret til den "ydre rejse".

l. Velkomst

Sørg for, at hver enkelt person, også dem, som har været med i længere tid, bliver mødt med en hjertelig velkomst. En varm, fysisk og emotionel berøring er god medicin. Latter er også vigtig for legeme, sjæl og ånd.

2. Tilbedelse

Giv tid til at rette opmærksomheden mod Gud og giv plads til eftertanke såvel som lovprisning og tak, så hver enkelt deltager får mulighed for at høre Herren tale personligt til dem.

3. Guds Ord

En dialog er vigtig for at videregive de grundlæggende sociale færdigheder, der er nødvendige for at kunne være og virke harmonisk i sit liv, både i familien, i kirken og på et eventuelt arbejde. Dialogen hjælper også hver enkelt person til at forstå, hvordan man kan rumme en mangfoldighed af opfattelser omkring bibelen. Fremgangsmåden kan være bibellæsning hvor hver enkelt deler sine tanker og indtryk i mødet med ordet.

4. Tilbedelse

Tag imod Guds kærlighed og omsorg mens du lytter efter Helligåndens stiiie stemme. Efter at Guds ord har gennemtrængt vores sind og hjerte er vi parat til at lægge øre til både os selv og Helligåndens angående områder i vores liv, som Åndfn eller vi selv peger på.

5. Lyt til Gud

Når nu Gud har åbnet vores sind og hjert,~ for sit nærvær ved sin Ånd og sit Ord kan vi sidde en tid i Hans nærvær med en lyttende og modtagende holdning mens vi bliver bevidst om hvad der vil være godt at dele med de andre i gruppen.

6. Vent på mennesker

Gruppelederen kan bede gruppens medlemmer om at dele ønsker og behov angående dem selv og deres familie. Måske også anliggender fra deres liv og omgangskreds og samfundet i øvrigt. Ethvert medlem kan få tilbudt hjælp fra et bønneteam, som går afsides og beder mens de øvrige selv beder eller samtaler videre. Når gruppemedlemmer ved at de kan få hjælp lidt senere er det lettere at undgå umodne reaktionsmønstre undervejs i gruppesamværet.

7. Guds virke indadtil

Der kan være en tid til bøn og forbøn i gruppen som modellerer åndelig og menneskelig omsorg og tjeneste.

8. Guds virke udadtil

Planlæg, udfør og meld tilbage angåend,~ et udadvendt tiltag for gruppen. Hver måned kan der være et arrangement som gør det muligt for med."emmerne at virke sammen med henblik på at være til tjeneste for andre, enten det nu er nogle som er med i gruppen, eller det er nogle udenfor. Dette udvikler gruppens kammeratskab, fællesskab, medfølelse, omsorgsevne, forståelse og engagement.

v. Gary Sweeten

Grupper

Tegn på en sund gruppe:

Når vi sætter pris på at være forskellige. Når vi ser indbyrdes brydninger som en fordel, og sorg som noget nødvendig.

Når vi undgår at presse hinanden til forandring, men ærlig og redeligt inspirere hinanden.

Når vi giver og tager imod med åben hånd.

Når vi kan bede hinanden om det vi har mest brug for, og værdsætter det den anden har at give.

Når kærligheden hverken er en plan eller en forpligtigelse, men alene en konsekvens af, hvem vi er over for hinanden.

Gruppe normer:

Udforske og klargøre forskelligheder, i stedet for at ensrette . At det er værdsat at vise usikkerhed og uvidenhed.

At det er værdsat at tilføre viden.

At ledelse og initiativer et fælles ansvar . At meninger begrundes . At være personlig, direkte og konkret . At komme med jeg-udsagn frem for du-udsagn . At undersøge om ens udsagn ønskes, før man afleverer det.

At vise sin omsorg og interesse, f.eks. ved at invitere frem for at kræve reaktioner.

At lytte til, overveje og bruge det, man kan, at de andres respons.

At man kan sige nej til hjælp, selvom kan har brug for den.

Gruppe indhold:

Hvad det er man vil bruge tiden sammen til. Lovsang, dele Guds ord, bede omsorg for hinanden.

Gruppestatus:

Det er vigtigt at man med hævne mellemrum gør status over hvordan man har det i gruppen. Det kan f.eks. være ved en runde hvor alle svarer på følgende spørgsmål.

Hvad synes jeg at jeg bidrager med og hvad får jeg fra gruppen?

Hvordan er jeg tilfreds med min funktion i gruppen?

Hvilke ideer har jeg, som kunne forbedre gruppens arbejde?

Gruppe hjælp:

Hvis en i gruppen mistrives, har hele gruppen brug for hjælp.

Peter Laugesen

re-fokus.dk © 2009

Taget fra IMU´s undervisning herom.


HER kan du se originalen.


HER kan du få mange tips fra IMU.


Smågrupper – 7 gode grunde

I det følgende finder du en række gode grunde til at satse på de små grupper i dit kristne

fællesskab.


1. Smågrupper er relationsbaserede

Igennem de sidste 20 år er der sket et kulturskifte. Vi har set en udvikling der går fra hjerne til hjerte – fra det rationelle til det følelsesmæssige. Tre nøgleord:

behave, (opførsel)

believe (tro) og

belong (høre til) står centralt, når tidernes trends gennem det

sidste århundrede skal beskrives.


Behave 1930-1950 fokus på normer, bud og regler


Believe 1960-1980 parolernes, ideologiernes og meningernes tid


Belong 1990-2006 samhørighed, fællesskab, netværk og relationer

To be is to be related – vi lever i fællesskabets tidsalder. Mennesker i dag kender alt for godt følelsen af at være ”nobody”. Heraf udspringer en længsel efter at være ”somebody”. Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at imødekomme denne længsel. Det sker helt naturligt gennem de livsnære relationer i smågrupperne.


Postmoderne menneskers fokus er flyttet fra programmer og aktiviteter til relationer. De efterspørger nærhed og mennesker som bryder sig om dem. De lader sig ikke lokke af aktiviteter og smarte stunts, men opsøger ægthed, integritet og ærlighed. Det falske og

overfladiske, som nemt indfinder sig i større fællesskaber, afsløres hurtigt. Derfor må kirken populært sagt blive mindre for at blive større - danne smågrupper for at tiltrække

flere mennesker.


Udfordringen er at finde noget, der holder i vores smid-væk-kultur. I en kultur med voksende meningsløshed vil de fleste møde og finde meningen i og gennem relationer. I smågrupperne deles der liv og man kan finde medvandring og fællesskab. Vi må have

mod til at omstrukturere, så vi i stedet for at gå til møde begynder at mødes!

Som en interessant sidebemærkning kan i denne sammenhæng nævnes, at nogen mener at vi står foran kirkens anden reformation. Ikke en teologisk, men en strukturel reformation, hvor kirken skifter fokus fra det store fællesskab til de små. Kirken i dette

århundrede menes at blive præget af de menigheder, der forstår at imødekomme behovet for relationer.

På baggrund af ovenstående må vi også i Indre Mission spørge os selv, hvordan kirken ser ud om 25 år. Vil mennesker blive ved med at søge kirkens tilbud, som de ser ud i dag?

Bliver det nødvendigt at omstrukturere og satse yderligere på smågrupperne? Det kan kun

fremtiden vise.


2. Smågrupper er koncentreret discipeltræning

Der findes ikke noget bedre og mere effektivt discipeltræningsprogram end smågrupper.

Det at give andre del i vores liv, er udgangspunktet for al udrustning i Guds rige for udrustning sker bedst i gensidige, ansvarlige relationer. Legemet og familien er kendte

billeder fra Bibelen på dette. Her finder vi vækst, forandring og modning.


Smågruppens trygge rammer er et rigtig godt sted at øve, afprøve og udvikle vores evner, gaver og

karakter.

Jesus vidste, at discipellivet ikke først og fremmest læres gennem undervisning, men at det smitter. Der er meget der tyder på at Jesus brugte langt mere tid på at bede sammen med sine disciple og være et forbillede som et bedende menneske end på at undervise dem om bøn. På et tidspunkt kommer disciplene ligefrem til Jesus og beder ham om at undervise dem om bøn. Det får ikke Jesus til at holde en lang tale om bøn –

han lærer dem fadervor. Jesus underviste ofte om Gudsriget, Faderen og de sidste tider, men sjældent om færdigheder og åndelige discipliner. Jesu forbillede viser os at overføring af en discipels karakter sker meget hurtigere ved hjælp af forbilledets og

eksemplets magt i en livsnær gruppe end gennem upersonlige aktiviteter i en menighed.

I smågrupperne flyttes kristenlivet fra hjerne til hjerte til hænder.


3. Smågrupper har Jesu liv som forbillede

Jesus valgte selv at tilbringe meget tid i en livsnær gruppe på 12. Selv om der konstant var store forsamlinger der rykkede i Jesus, prioriterede han at vandre med en gruppe på 12. Det var disse 12, han oplærte og ønskede at nå hele verden igennem.

Jesus levede i fællesskab med Faderen og disciplene. I smågruppen oplever den enkelte

fællesskab med Jesus Kristus og med hinanden.

Jesus søgte mennesker. I smågruppen deltager alle i gruppen i bøn og tjeneste for at vidne for de fortabte og sårede.

Jesus demonstrerede lederskab for disciplene. I smågruppen udvikles ledere og medledere, der kan være hyrder for flokken, når den vokser og multiplicerer sig.

Jesus udruster disciplene. I smågruppen opdager vi vores gaver, lærer at bruge dem og holdes gennem de gensidige relationer ansvarlige for at bruge dem i og ud fra fællesskabet.

Jesus viste stor omsorg for alle mennesker omkring sig. I smågruppen bruger vi tid på at

møde hinandens behov.


4. Smågrupper tilbyder en ideel kontekst for evangelisation

Evangelisation er ikke en aktivitet, men en dimension ved livet som kristen. Men modsat opfattelsen hos mange er det ikke først og fremmest noget, den enkelte gør. Det er noget vi foretager os i fællesskab. Når Bibelen beskriver fiskeri, er det altid med billeder

af et fiskenet. En enkelt person, der holder en fiskestang, er ukendt i bibelsk

sammenhæng. Et net består af tråde, der sammen bliver til en helhed. To ting afgør, hvor stor en fangst garnet kan tage imod. Det er styrken i de enkelte tråde og knuder og samarbejdet mellem fiskerne, når de kaster garnet og hiver det ind igen. Smågruppen er et fiskende fællesskab, hvor trådene, der danner garnet, er vores fælles nådegaver og

gruppens medlemmer er fiskerne – præcis som det sås i Indre Missions gl. logo.

Hvert enkelt medlem i gruppen rækker ud i sin egen omgangskreds med henblik på at invitere mennesker med ind i gruppens fællesskab.

Hvorfor er smågrupperne så velegnede til evangelisation? Fordi evangeliets vej til menneskers hjerte ikke først og fremmest går gennem proklamation, men gennem relation.

I den postmoderne kultur er der ingen interesse for andenhånds kendskab til Gud, en Gud

som andre har beskrevet eller defineret. Erfaring kommer før forklaring. Postmoderne

mennesker er ikke interesserede i ord, men vil se dit liv. Se, om du har et åndeligt liv,

først da er det interessant at følge efter. Tankegangen er ”Lad mig smage og se!”

Kristentro er en ferskvare, den må ikke konserveres. Derfor formidles evangeliet bedst gennem relationer i livsnære smågrupper.

Når vi stopper med at fungere som teologiske fakulteter på amatørbasis og begynder at dele liv, vil mennesker få et møde med det, som Jesus fremhæver som et vidne for verden – den indbyrdes kærlighed. Joh 13,35


5. Smågrupper sikrer omsorgsfunktionerne i fællesskabet

Omsorgen i det kristne fællesskab er som varmen, der får naturens organismer til at vokse spontant. Smågrupper fungerer efter 10:1 princippet. Det betyder, at alle har

mindst en, der leder dem og at ingen leder mere end 10 personer. På den måde brydes den store forsamling ned i overskuelige størrelser, hvor vi kan have øje for enkeltindividet. På den måde undgår vi at uklar rollefordeling i ledelsen evt. kombineret

med ansvarsflugt efterlader mennesker i krise uden den omsorg de har brug for. Ingen er i tvivl om, at det er smågruppelederen og gruppens ansvar at øve den nødvendige kristne

omsorg for gruppens medlemmer.


6. Smågrupper er i forvejen en kendt og udbredt arbejdsform

Mange steder er der en eksisterende struktur med små grupper. Der er ikke noget nyt i at mødes i mindre fællesskaber i private hjem omkring Guds ord, det kan være bibelkredse

eller tilsvarende. Nogle af disse grupper er kørt fast i intellektuelle studier uden nærvær og liv eller de har bevæget sig langt væk fra de oprindelige idealer, andre længes efter en fornyelse af måden at være sammen på og efter at erfare Jesus i deres midte.

Der er i høj grad behov for lederskab, dynamik og en ny vision i disse små grupper. En vision der rækker længere end at studere Guds ord sammen vil gøre disse små grupper til livsnære smågrupper, der deler liv og åbner sig for at leve evangeliet ud og dele det med verden omkring sig. Det er præcis disse ting visionen om smågrupper tilbyder at tilføre den eksisterende struktur.


7. Smågrupper udvikler morgendagens le

Rekruttering af nye ledere kan være vanskeligt. Vækstmulighederne begrænses i samme grad som det ikke lykkedes at finde ledere til at tage hånd om de mennesker, der opsøger fællesskabet. Smågrupperne udvikler hele tiden ledere, der kan tage åndeligt

ansvar for andre, gennem aspirant/medleder systemet. At tildele lederansvar for en lille gruppe mennesker er ganske enkelt en genial metode til at fremelske nye ledere. Der er ikke noget tryggere sted at afprøve evner og gaver som leder end i smågruppens trygge rammer. Her starter nye ledere som lederaspiranter og får en god start sammen med en

mere erfaren leder. Efterhånden overdrages større og større ansvar til medlederen som til sidst starter som leder i sin egen gruppe.

En del af disse smågruppeledere vil opleve at de har gode evner og gaver til at lede.

Disse udgør et godt rekrutteringsgrundlag for ledere til større opgaver i menigheden.


Taget fra IMU´s undervisning herom.


HER kan du se originalen


HER kan du få mange tips fra IMU


Tips, argumenter og forslag vedr. smågrupper

Copyright © All Rights Reserved