undervisning2015

ReFokus.dk Silkeborg

Undervisning 11. jan 2015


Hvad former os mest i vores seniorliv?


Her er nogle måder at blive formet på, sådan, som jeg (NPN) ser det, men man kan selvfølgelig ikke helt sætte det på en formel, for vi er næsten alle forskellige, men der er nogle hovedlinjer, som vi måske kan kende os selv i, spejle os selv i.


1. Man er alene (af forskellige grunde - skilsmisse, død)


2. Nært venskab (man er alene, men har en ven/veninde)


3. Ægtefæller (to og to),


4. Venskab mellem ægtefæller (nære venner)


5. Familier (hvis man har familie, eller hvis man kan med (dele af) familien)


6. Venskaber mellem familier (ikke nødvendigvis ens egen familie)


7. Grupper eller grupperinger man er med i (feks. klubber, foreninger, kirker)


8. Ens personlige historie (feks. opvækst, ungdom, ægteskab, skilsmisse, venskaber)


9. Medierne (feks. TV, film, bøger, aviser, ugeblade, brevkasser, datingsider, Facebook, Tvitter/Instagram m.m.)


10. Noget jeg har glemt?



Spørgsmål til drøftelse.


1. Tal med hinanden om - der hvor du er i livet nu - om hvilket af ovenstående 9/10 måder at mødet livet på, leve livet på, få og modtage indtryk på.

Tal også om de måder, du bedst kan identificere dig med og som passer på dig.


2. Er der noget af de fællesskabsformer, jeg har omtalt, som du rigtig godt kunne tænke dig fyldte noget mere i dit liv?


3. Har I forslag til, hvor man kan imødekomme de ønsker og længsler, der måske måtte være eller komme frem hos dig eller i snakken med de andre i gruppen?


 

Vi har i ledergruppen talt om nogle ting, som vi tror vi med held kan og skal gøre, for at vi sammen kan gøre vores seniorliv til en særlig god tid, og indrømmet, vi har skelet lidt til ReFokus, Odense, som har indrettet sig på flere måder


1. Medvandringsprojektet – omfattede i 2014 47 personer

Begyndte på superdøgnet i 2013 i Svendborg, hvor alle havde/fik en medvandrer og hvor man sammen stillede spørgsmålet til hinanden:

•  Hvad drømmer du om?

•  Hvem er din vejleder?

•  Hvem vejleder du?

Her blev man opmærksom på, hvor vigtigt det er at have én eller flere, som

har taleret ind i ens liv, og hvor rigt det er at følges med en på livs- og trosrejsen, og det blev til 3 ting:


Medvandringsprojektet består af:

1. Bibellæsning (et stykke om dagen): Johannes ev. - som er gennemgået.

Lige nu er det Salmernes bog

2. Man valgte/vælger selv sin medvandrer. 

Mand/mand kvinde/kvinde, en person af eget køn.

Medvandringsprojektet går foreløbigt frem til sommeren 2015. (2 år)


Hvor ofte mødes man?

Det bestemmer man selv.

Ledelsen lægger op til mindst en gang om måneden.

Mange mødes også hver 14. dag. 


Hvornår og hvor mødes man?

Et forslag er, at gå en tur sammen, eller mødes skiftevis i hinandens hjem.


Vandringens varighed

Vandringen bør vare mindst 1 time.

Det aftales mellem de to medvandrere, hvad man finder passende.


Samtaleguide

Først en rygsækrunde – hvordan har du det og hvad har du oplevet siden sidste gang?

Følgende spørgsmål danner grundlag for samtale (brug 10-15 min. på hvert spørgsmål):

Spørgsmål 1: Hvad fylder mest i dit liv lige nu?

Man skiftes til at fortælle og til at lytte. Afbryd ikke, når den anden fortæller.

Spørgsmål 2: Hvad har du fået ud af at læse bibelteksterne, og hvad har talt til dig på det personlige og åndelige plan?

Spørgsmål 3: Hvilke drømme og tanker gør du dig for din tjeneste fremover, og hvor tror du, Gud vil bruge dig?

Så beder man for hinanden og de behov, der opstår i forbindelse med vandringen.

Før I skilles: Husk at aftale tid og sted for jeres næste vandring.


2.  Vækstgrupperne, hvor man arbejder med discipelskab. (En form for ledertræning, da der jo egnt skal bruges en del ledere til smågrupperne)

Et slag på tasken: Vel omkring 30 seniorer med i disse 4 grupper. 

Der er ikke udarbejdet materiale til disse gruppers arbejde – men hele tanken er, at arbejdet i disse grupper skal følge op på medvandringsprojektet. 


3. Månedlige seniormøder

Lørdag, 31. januar kl. 9-16

Lørdagsundervisning med Niels Peder Nielsen, Silkeborg om vore Lazarusklæder

Onsdag, den 25. februar kl. 15 

Salmernes bog – vi stiller spørgsmålene og hjælper hinanden med svarene.

Onsdag, den 25. marts kl. 15

”Her er mit liv” med Inge Jensen og Gerner Frederiksen

Torsdag, den 2. april kl 18

Påskemåltid med lam og undervisning om påsken – en klassiker i Bykirken.

Onsdag, den 29. april kl. 19

Kirsten Mørch-Nielsen - mød kvinden, der var i himlen i 11 minutter

Kaffe i det grønne og udflugt med DSB

Onsdag, den 27. maj kl. 15 til Fruens bøge

Lørdag, den 20. juni:

Årets udflugt går til Langeland.  Susanne Krog – præst i Pinsekirken i Rudkøbing – er vores guide på et besøg på to af øens asylcentre, hvor vi bl.a. møder kristne konvertitter, som betaler en høj pris for deres nye tro på Jesus. Nogle af flygtningene serverer en international frokostmenu for os i Pinsekirken i Rudkøbing. I forbindelse med kaffen vil Susannes mand – Poul Henning Krog – læse op fra sin nye bog ”Kære hr. tyv” og fortælle om baggrunden for bogen.


------------------------------------

 

Vi tror på, at vi kan få en del ud af at supplere vore muligheder her i ReFokus med følgende


1. Medvandrerfællesskaber (to og to) med et indhold, som ca. ligner det i Odense


3. Smågruppefællesskaber 3/4 personer med nogenlunde det samme formål som Medvandrerfællesskaberne


 

Liste med ønsker om evt. yderligere fællesskab: (Klik HER for at downloade  skemaet)



Navn: _______________________________



Jeg kunne tænke mig, som noget nyt, følgende:


-------------------------------------


- at få en (1) medvandrer


- at blive en del af en smågruppe (3-4)


- at få en medvandrer – og - blive en del af en smågruppe


---------------------------------------


Jeg ønsker at bruge et par timer/+ - på det


En gang om ugen

En gang hver fjortende dag

En gang om måneden.


--------------------------------------------


Jeg vil gerne lede en smågruppe


(Se mere på Re-Fokus hjemmessiden under punktet Tips til grupper.)

Undervisning i ReFokus søndag den 20. sept 2015


(Med tips fra Henri Nouwens bog: Den sårede læge - At tjene verden i dag. (bogens side 53 til 59)


Indledning


Vi leder på forskellig måde

Vi leder alle på en eller anden måde - forældre/børn – lærer/elever – chefer/ansatte

Formelle steder: Hjemmet, arbejdspladsen, 

Uformelle steder: På legepladser, blandt bandemedlemmer, i akademiske kredse, kirkelige, politiske og sociale sammenhænge, hobbyfællesskaber, sportsklubber osv


Hvis vi ser på, hvad vores karakteristik af de moderne generationer kommer til at betyde for kristent lederskab, forekommer det mig, at tre roller er vigtige: (1) lederen, som kan sætte ord på det indre liv, (2) lederen som et medfølende medmenneske, (3) lederen som en, der reflekterer i lyset af troen på Gud. (kontemplativ kritiker).


Når vi nu tænker over, at moderne generationer ikke kun er 1. indadvendte generationer, som har brug for klar kommunikation, men også er 2. faderløse generationer, som leder efter en ny form for autoritet, må vi forsøge at finde ud af, hvilken form for autoritet det skal være, og ej heller må vi glemme de 3. frustrerede generationer


Når vi leder, så er der også et par perspektiver på det:

1. Formelle ledere (Kirkeledere, virksomhedsledere, spejderledere osv.)

2. Uformelle ledere som dig og mig.


1. Lederen som kan sætte ord på det indre liv

Derfor er den første og vigtigste opgave for moderne ledere at forsøge at skabe klarhed midt i folks forvirring over, hvad der er hvad i den indre verden.

Det er nedslående at se, hvor dårligt kristne ledere/gode medvandrere er klædt på til denne opgave, som i bund og grund handler om helt basal åndeligt lederskab.

Mange er mere vant til at tænke på ting som, hvordan man driver en organisation, hvordan man får folk til at gå i kirke, hvordan man når ud til skoler, eller hvordan man kan arrangere hospitalsbesøg.

De er blevet helt fremmedgjorte over for Åndens dybe og vigtige bevægelser.

Måske er de ligefrem blevet bange for dem. Kirken har således mange steder svigtet på det mest afgørende område: at vejlede mennesker i deres indre liv ved at hjælpe dem med at finde kreative måder at kommunikere med livets indre kilde på.

Hvordan imødegår vi dette svigt?

Jeg tror først og fremmest, det handler om at have modet til at finde ind til kernen af vores eget liv og lære vores eget komplekse indre liv at kende.

Nøglebegrebet her er "at sætte ord på".

De, der kan sætte ord på bevægelserne i deres indre liv og er i stand til at finde udtryk for de forskellige sindsstemninger, er ikke længere deres egne ofre, men er nu i stand til stille og konsekvent at fjerne enhver hindring for Ånden.

De er i stand til at skabe et rum for Ånden, som har et større hjerte end dem selv, som kan se mere end de kan, og hvis hænder kan helbrede mere, end deres egne kan.

Gode medvandrere er således først og fremmest dem, der er villige til at sætte ord på deres eget indre liv og stille deres erfaringer til rådighed for andre, der beder om hjælp.

Sjælesorg handler om et dybt personligt møde, hvor mennesker stiller deres egen tro og tvivl, håb og fortvivlelse, lys og mørke til rådighed for andre, som ønsker at finde vej gennem deres forvirring og ind til livets kilde.


Hertil er der et par måder, som jeg tror Henri Nouwen har fat i


2. Medfølelse

Medfølelse må simpelthen være helt i centrum af enhver form for autoritet.

Gode medvandrere er kun brugbare, hvis de er i stand til at føle med mennesker, ligesom Gud gør.

Deres opgave er at gøre den medfølelse, de ser i Jesus Kristus, til udgangspunkt for deres møde med verden.

Medfølende ledere står midt blandt mennesker uden at lade sig styre af nogen form for gruppepres.

Deres medfølelse har hverken noget med distancerende medlidenhed eller begrænsende sympati at gøre.

Medfølelse opstår, når vi udover at erfare i vores indre, at Gud er Gud, og mennesker er mennesker, også erkender, at vores næste virkelig er vores medmenneske.

Gennem medfølelse kan vi genkende andres længsel efter kærlighed i vores hjerter og erkende, at verdens ondskab også kommer fra impulser, vi kan erfare i os selv. Gennem medfølelse kan vi genkende vores eget håb om tilgivelse i vores vens øjne - og vores eget had i andres bitre ord.

Når vores næste dræber, ved vi, at vi selv kunne have gjort det, og når vores næste skaber nyt liv til verden, ved vi, at vi også kunne have gjort det.

For et medfølende menneske er intet menneskeligt fremmed: hverken glæde eller sorg, måder at leve på eller måder at dø på.

Medfølelse giver autoritet, fordi man som medfølende ikke lader sig styre af gruppe pres eller normer, men bryder igennem alle grænser mellem sprog og lande, rige og fattige, veluddannede og uuddannede.

Medfølelse løfter mennesker væk fra grupper, der er præget af frygt, og ind i et langt større perspektiv, hvor ethvert menneske er et medmenneske.

Således giver medfølelse også hver enkelt af os mulighed for at tilgive vores brødre og søstre, fordi tilgivelsen kun er virkelig, når man har erkendt, at man kan genkende sin næstes svaghed og synder i sig selv, og når man er villig til at kalde ethvert menneske for sin bror eller søster.

Den indadvendte, faderløse og frustrerede generation har brug for brødre og søstre, som kan tage deres frygt og angst fra dem, og som kan åbne deres snæversyn op, så de kan se, at tilgivelse, nåde og forsoning er en mulighed, som venter i menneskehedens horisont.

Et medfølende menneske, som peger på tilgivelse, nåde og forsoning som mulighed, kan være med til at frigøre andre fra skammens tunge lænker, vise dem deres egen skyld og give dem håb om en fremtid, hvor løven og lammet kan leve side om side.


Kristne lederes/gode medvandreres opgave er at bringe det bedste frem i alle og lede dem ind i et mere medmenneskeligt og åndeligt fællesskab.


3. Lederen som en, der reflekterer i lyset af troen på Gud. (Lederen som kontemplativ kritiker)

Vi oplever, hvordan de indadvendte, faderløse og frustrerede generationer desperat ønsker at ændre den verden, de lever i, men har en tendens til at handle krampagtigt og frustreret i deres forsøg på at ændre tingene, fordi de ikke føler, de har noget alternativ.

Hvordan kan den kristne leder omforme denne eksplosive energi til noget kreativt og brugbart, der skaber den ønskede forandring?

Gode åndelige medvandrere, som har fundet Åndens stemme i sig selv, og som har genfundet deres medmenneske gennem medfølelse, vil måske kunne se de mennesker, de møder, de kontakter, de får, og de begivenheder, de er en del af, i et andet lys.

De kan hjælpe mennesker med at bevæge deres blik hen mod det, der virkelig betyder noget, og omforme deres krampagtige energi til noget sundt og kreativt.

Den, der reflekterer i lyset af troen på Gud ser mest efter, er tegn på håb og muligheder i den situation, de befinder sig selv i.

Den, der reflekterer i lyset af troen på Gud lægger følsomt mærke til det lille sennepsfrø og tror på, at "når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene" (Matt 13,31-32).


 


Spørgsmål til drøftelse ved bordene


1. Hvor god er du til at sætte ord på dit indre liv?


2. Oplever du dig selv som et medlevende og medfølende menneske?


3. Har du åndelige visdom og kundskab, som du kan trække på i dine relationer?


Undervisning 11. jan 2015


Hvad former os mest i vores seniorliv?


Her er nogle måder at blive formet på, sådan, som jeg (NPN) ser det, men man kan selvfølgelig ikke helt sætte det på en formel, for vi er næsten alle forskellige, men der er nogle hovedlinjer, som vi måske kan kende os selv i, spejle os selv i.


1. Man er alene (af forskellige grunde - skilsmisse, død)


2. Nært venskab (man er alene, men har en ven/veninde)


3. Ægtefæller (to og to),


4. Venskab mellem ægtefæller (nære venner)


5. Familier (hvis man har familie, eller hvis man kan med (dele af) familien)


6. Venskaber mellem familier (ikke nødvendigvis ens egen familie)


7. Grupper eller grupperinger man er med i (feks. klubber, foreninger, kirker)


8. Ens personlige historie (feks. opvækst, ungdom, ægteskab, skilsmisse, venskaber)


9. Medierne (feks. TV, film, bøger, aviser, ugeblade, brevkasser, datingsider, Facebook, Tvitter/Instagram m.m.)


10. Noget jeg har glemt?



Spørgsmål til drøftelse.


1. Tal med hinanden om - der hvor du er i livet nu - om hvilket af ovenstående 9/10 måder at mødet livet på, leve livet på, få og modtage indtryk på.

Tal også om de måder, du bedst kan identificere dig med og som passer på dig.


2. Er der noget af de fællesskabsformer, jeg har omtalt, som du rigtig godt kunne tænke dig fyldte noget mere i dit liv?


3. Har I forslag til, hvor man kan imødekomme de ønsker og længsler, der måske måtte være eller komme frem hos dig eller i snakken med de andre i gruppen?


 

Vi har i ledergruppen talt om nogle ting, som vi tror vi med held kan og skal gøre, for at vi sammen kan gøre vores seniorliv til en særlig god tid, og indrømmet, vi har skelet lidt til ReFokus, Odense, som har indrettet sig på flere måder


1. Medvandringsprojektet – omfattede i 2014 47 personer

Begyndte på superdøgnet i 2013 i Svendborg, hvor alle havde/fik en medvandrer og hvor man sammen stillede spørgsmålet til hinanden:

•  Hvad drømmer du om?

•  Hvem er din vejleder?

•  Hvem vejleder du?

Her blev man opmærksom på, hvor vigtigt det er at have én eller flere, som

har taleret ind i ens liv, og hvor rigt det er at følges med en på livs- og trosrejsen, og det blev til 3 ting:


Medvandringsprojektet består af:

1. Bibellæsning (et stykke om dagen): Johannes ev. - som er gennemgået.

Lige nu er det Salmernes bog

2. Man valgte/vælger selv sin medvandrer. 

Mand/mand kvinde/kvinde, en person af eget køn.

Medvandringsprojektet går foreløbigt frem til sommeren 2015. (2 år)


Hvor ofte mødes man?

Det bestemmer man selv.

Ledelsen lægger op til mindst en gang om måneden.

Mange mødes også hver 14. dag. 


Hvornår og hvor mødes man?

Et forslag er, at gå en tur sammen, eller mødes skiftevis i hinandens hjem.


Vandringens varighed

Vandringen bør vare mindst 1 time.

Det aftales mellem de to medvandrere, hvad man finder passende.


Samtaleguide

Først en rygsækrunde – hvordan har du det og hvad har du oplevet siden sidste gang?

Følgende spørgsmål danner grundlag for samtale (brug 10-15 min. på hvert spørgsmål):

Spørgsmål 1: Hvad fylder mest i dit liv lige nu?

Man skiftes til at fortælle og til at lytte. Afbryd ikke, når den anden fortæller.

Spørgsmål 2: Hvad har du fået ud af at læse bibelteksterne, og hvad har talt til dig på det personlige og åndelige plan?

Spørgsmål 3: Hvilke drømme og tanker gør du dig for din tjeneste fremover, og hvor tror du, Gud vil bruge dig?

Så beder man for hinanden og de behov, der opstår i forbindelse med vandringen.

Før I skilles: Husk at aftale tid og sted for jeres næste vandring.


2.  Vækstgrupperne, hvor man arbejder med discipelskab. (En form for ledertræning, da der jo egnt skal bruges en del ledere til smågrupperne)

Et slag på tasken: Vel omkring 30 seniorer med i disse 4 grupper. 

Der er ikke udarbejdet materiale til disse gruppers arbejde – men hele tanken er, at arbejdet i disse grupper skal følge op på medvandringsprojektet. 


3. Månedlige seniormøder

Lørdag, 31. januar kl. 9-16

Lørdagsundervisning med Niels Peder Nielsen, Silkeborg om vore Lazarusklæder

Onsdag, den 25. februar kl. 15 

Salmernes bog – vi stiller spørgsmålene og hjælper hinanden med svarene.

Onsdag, den 25. marts kl. 15

”Her er mit liv” med Inge Jensen og Gerner Frederiksen

Torsdag, den 2. april kl 18

Påskemåltid med lam og undervisning om påsken – en klassiker i Bykirken.

Onsdag, den 29. april kl. 19

Kirsten Mørch-Nielsen - mød kvinden, der var i himlen i 11 minutter

Kaffe i det grønne og udflugt med DSB

Onsdag, den 27. maj kl. 15 til Fruens bøge

Lørdag, den 20. juni:

Årets udflugt går til Langeland.  Susanne Krog – præst i Pinsekirken i Rudkøbing – er vores guide på et besøg på to af øens asylcentre, hvor vi bl.a. møder kristne konvertitter, som betaler en høj pris for deres nye tro på Jesus. Nogle af flygtningene serverer en international frokostmenu for os i Pinsekirken i Rudkøbing. I forbindelse med kaffen vil Susannes mand – Poul Henning Krog – læse op fra sin nye bog ”Kære hr. tyv” og fortælle om baggrunden for bogen.


------------------------------------

 

Vi tror på, at vi kan få en del ud af at supplere vore muligheder her i ReFokus med følgende


1. Medvandrerfællesskaber (to og to) med et indhold, som ca. ligner det i Odense


3. Smågruppefællesskaber 3/4 personer med nogenlunde det samme formål som Medvandrerfællesskaberne


 

Liste med ønsker om evt. yderligere fællesskab: (Klik HER for at downloade  skemaet)



Navn: _______________________________



Jeg kunne tænke mig, som noget nyt, følgende:


-------------------------------------


- at få en (1) medvandrer


- at blive en del af en smågruppe (3-4)


- at få en medvandrer – og - blive en del af en smågruppe


---------------------------------------


Jeg ønsker at bruge et par timer/+ - på det


En gang om ugen

En gang hver fjortende dag

En gang om måneden.


--------------------------------------------


Jeg vil gerne lede en smågruppe


(Se mere på Re-Fokus hjemmessiden under punktet Tips til grupper.)

Copyright © All Rights Reserved