nyhedsbreve2016

Opdateret 08. dec 2016

Nyhedsbrev december 2016


Kære allesammen.


Så står julen snart for døren, og december er og bliver en god måned for hygge og fællesskab som optakt til den forestående jul.


De sidste par år har Silkeborg Oasekirke afholdt et julevent, som ReFokus har været en del af, men i år er det sløjfet, grundet byggeriet, men vi har alligevel lyst til afholde vores eget juleevent og derfor velkommen til et særligt ReFokus julearrangement tirsdag den 13. december kl. 19,30.


Aftnen indeholder forskellige underholdende indslag bl.a. pakkeleg (husk at tage en lille pakke med).


I den seriøse ende er der temaet: Hvordan ser min advents- og juletid ud – hvad forventer jeg af den forestående jul?, og hvor vi alle har mulighed for at byde ind.


Vi synger også de kendte advent- og julesalmer, lytter til en julehistorie, beder sammen og slutter af med gløgg og æbleskiver.


Du er velkommen til at tage en ven eller veninde med, som du gerne vil introducere for ReFokus.


Tilmelding til Lene Holm på 51946038 senest søndag den 11. dec.


Hold dig orienteret på http://www.refokus.dk eller på kirkens hjemmeside http://silkeborgoasekirke.dk/


Herfra ønsket om en fortsat glædelig adventtid med ordene fra Luk: 1: Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. v32  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; v33  han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«


Mkh Niels Peder Nielsen

Nyhedsmail november 2016


Kære alle sammen.


Så har jeg fornøjelsen af at kunne invitere dig til et spændende møde med sognepræst Carsten Ørum Jørgensen fra Nørrelandskirken i Holstebro onsdag den 16. nov. kl. 19,30 i Cafeteriet, Silkeborg Oasekirke, Frichsvej 2, Silkeborg


Han vil fortælle om, hvordan de i hans kirke forholder sig til migranter, flygtninge, asylansøgere og andre med forskellig religiøs baggrund, og om, at de, der vil døbes, kommer til gudstjenesterne hver søndag i seks måneder og ud over det får undervisning/dåbsoplæring to timer hver uge.


Spørgsmålet er: Hvad kan vi i vores kirke lære af deres erfaringer?

Der bliver mulighed for spørgsmål og debat, og der serveres en kop kaffe til en tier.

Du kan printe din egen løbeseddel HER


Du kan også HER se en pressemeddelse


PS: I Nørrelandskirken er der i alt blevet døbt 48 asylansøgere siden julen 2015., og ca. 40 asylansøgere kommer fast i Nørrelandskirken, de fleste er fra Iran, men der er også afghanere imellem.


På gensyn på onsdag i næste uge.


På arrangørernes vegne Niels Peder Nielsen



Nyhedsmail sept 2016


ære allesammen i ReFokus(klyngen).


Så er det lige før motorvejen åbner, og det fejrer vi med en fællessamling i ReFokus :-) søndag den 11. sept., hvor der efter (høst)gudstjenesten kl. 10,30 er kirkefrokost for ReFokus i Hjørnerummet med indslag og drøftelse ud fra temaet: Hvad gør Gud i mit liv?

Tilmelding senest fredag den 9. sept til Irene Dalsgaard Nielsen på 26611069.


Der vil også være lidt nyt fra medvandrerne og smågrupperne.


I hilses alle med lidt til eftertanke fra Ords.15

v21  Dumhed er til glæde for den uforstandige,

en forstandig mand går den rette vej.

v22  Planer mislykkes, når der ikke er holdt råd,

med mange rådgivere lykkes det.

v23  Det er til glæde for en mand, når hans mund kan svare,

et ord i rette tid – hvor er det godt!

v24  Den kloge er på livets vej, der fører opad,

for at undgå dødsriget dernede.


Mkh Niels Peder

Nyhedsmail august 2016


Kære allesammen i ReFokus, Silkeborg


Så er hverdagene ved at indtræffe sig, og jeg håber du har haft en god sommer.


Vi er klar med efterårsprogrammet, og vi lægger allerede ud på søndag - den 14. august - med en havefest i Bording, men hvor vi dog begynder med gudstjeneste kl. 10,30 i Silkeborg Oasekirke, hvorefter vi sammen kører til Rosa og Børge Højland Kristiansen, Vestervang 40, 7441 Bording, hvor vi sammen griller i haven.

Husk selv at tage kød/mad med, dog giver Rosa og Børge kaffen. 

Tilmelding til Rosa på 40879888 senest fredag den 12. august


Søndag den 21.august står ReFokus for den fælles kirkefrokost for hele kirken.

Lene Holm og Hanne Laursen har lavet en plan, men vi har behov for hjælpere.

SMS derfor til Lene Holm tlf 51946038 og tilbyd din hjælp og bliv en del af ”planen”.

Vi kan også aftale arbejdsopgaver på søndag i Bording.


Jeg vil løbende opdatere vores hjemmeside på www.refokus.dk, hvor du også kan se nyhedsbreve, programmer m.m.


Til slut en hilsen fra Sl. 97:11  Lys stråler frem for de retfærdige og glæde for de oprigtige.

v12  I retfærdige, glæd jer i Herren, og lovpris hans hellige navn.


Med kærlig hilsen Niels Peder Nielsen


Nyhedsbreve 2016 for ReFokusgruppen i Silkeborg.

Nyhedsmail juni 2016


Kære allesammen.


Sommeren er over os og det er en god tid med varme og sol. Håber I nyder det.


Jeg skriver til jer fordi det er tid til tilmelding til vores næste arrangement, som ser sådan ud.


19. juni: Vi samles v. Arenacentret kl. 8,30 og kører til Ester og Peter Mosekjærs besøgshave, Grønbjergvej 31, Abildå, 6973 Ørnhøj.

Her spiser vi den medbragte madpakke, og kl. 14 deltager vi i gudstjenesten i Midtjyllands Valgmenighed, Bornholmsvej 8, 7400 Herning


Af praktiske grunde vil jeg gerne have en tilbagemelding inden fredag den 10. juni


Jeg minder også om Sommeroase 2016 i Odder og her vil der også i år være særlig opmærksomhed på os, som er i "ReFokusalderen".


Du kan tilmelde dig HER (hvis du endnu ikke er tilmeldt)


Herfra Guds fred med ordene fra Sl. 73: v23  Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. v24  Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. v25  Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden. v26  Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.


Mkh Niels Peder Nielsen -dgl. ReFokuskoordinator

Nyhedsmail april 2016


Kære allesammen i ReFokus.


Så er marts måned ved at rinde ud, og jeg synes personligt, at vi har haft nogle gode samlinger - Videoaften med Morten Hørning  hos Irene og Niels Peder Nielsen, skærtorsdag med påskemåltidsfejring sammen med næsten 70 + lidt rengøring i kirken :-) og gudstjenesterne, grupperne og medvandringerne ikke at forglemme


Nu begynder vi så frimodigt på april måned med frokost efter gudstjenesten søndag den 10. april. Husk tilmelding til Lene Holm tlf 51 94 60 38 senest 8. april


Allerede den 16. april inviteres ReFokus til at deltage i Dansk Europamissions årsmøde i Silkeborg Oasekirke lørdag den 16. april 2016, klokken 12.00-15.30 med følgende overskrift


Mød Behrang (dæknavn) fra den forfulgte kirke i Iran

Han var højtstående muslim – med aner tilbage til Mohammed – og mødte Jesus i et syn.

Mød også Elisabeth, Dibisa, Anders og Peter – (der fortæller om bibeluddeling på Sri Lanka)


Der er fri adgang og i tilgift gratis frokost, kaffe, te og lagkage.

Der kræves blot tilmelding senest 5. april 2016 på 4444 1313  -  info@forfulgtekristne.dk eller Niels Peder Nielsen 21769397/nielspedernielsen@mail.dk


Arrangør er Dansk Europamission, og læs evnt mere om Dansk Europamission HER


På ReFokus hjemmesiden HER kan du se lidt mere om lørdagen med besøg fra Dansk Europamission.


Du er også velkommen til at orientere dig på vores "nye" og mere overskuelige hjemmeside HER


På gensyn til vores arrangementer


Guds fred med ordene fra Sl. 40,17: Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor!


Niels Peder Nielsen


Nyhedsbrev maj 2016


Kære allesammen i ReFokus.


Så er vi klar igen til et klyngearrangement i ReFokus, og det er allerede på søndag den 1. maj, hvor der er splitgudtjeneste kl. 10,30, hvor de voksne bliver undervist af Karin Winberg.

Karin vil undervise om Guds folks almægtige Gud og om at genopdage vores Gud som skaber af himmel og jord, men hvor Gud samtidig må spørge, om vi stoler på ham?”

Glæd jer til det.


Der er konfirmationsfest i Cafeteriet, og derfor samles vi til kirkefrokost og drøftelse af emnet i Kontormødelokalet umiddelbart efter gudstjenesten og kirkekaffen, som afholdes i Børnekirken.


Husk tilmelding til Irene Dalsgaard Nielsen senest den 29. april på tlf 2661069.

Vi har begge haft en en lidt stram ugeplan, så er der en eller flere af jer brave folk fra ReFokus, der har lyst til at byde ind med et bidrag til kirkefrokosten, vil vi blive glad for det.

Aftal det med Irene på 26611069.


Jeg slutter med nogle ord, vi delte med hinanden på staben i dag: Sl. 52v10  Men jeg er som det grønne oliventræ i Guds hus, jeg stoler på Guds trofasthed for evigt og altid. v11  Jeg takker dig for evigt, for du greb ind! Blandt dine fromme sætter jeg mit håb til dit navn, for dit navn er godt.


Mkh og på gensyn på søndag. Niels Peder

Nyhedsbrev februar 2016


Kære alle sammen i ReFokus.


Så er der nyt fra ReFokusfællesskabet ved Silkeborg Oasekirke.


En del af os - ca 15 - deltog i en weekend arrangeret af Dansk Oase med temaet: Ræk håbet videre -  håb for fortabte, for de, der har fået livet og sjælen ødelagt, håb for ægteskaberne, håb for de sårede, håb for missionen, håb for den 3. alder, håb for verden, håb for evigheden.

For jer, der var med og alle andre, er det muligt at podcaste de fleste af talerne, der alle ligger på Dansk Oases hjemmeside HER (klik). (Jeg kan varmt anbefale denne gode og solide undervisning.)


Men ellers samles vi nu på søndag d. 28. febr. kl. 10,30 i Silkeborg Oasekirke, hvor vi begynder med gudstjeneste og fortsætter med frokost i Hjørnerummet, hvor vi bl. a. drøfter søndagens prædiken af Ruben Dalsgaard, men også har en lille update på smågrupper og medvandrergrupper.

Tilmeldingsfrist til frokosten senest fredag til Irene Nielsen 26611069.


Til kalenderen har vi også en invitation til en "hjemme-hos" aften onsdag d. 9. marts kl 19, hos Irene og Niels Peder Nielsen, Grundtvigsvej 5. 8600 Silkeborg, og hvor vi på storskærm ser noget fra den store verden. Senere hygger vi over en kop kaffe.

Vi ønsker også her en tilmelding senest tirsdag d. 8. marts på tlf. 26611069.


Påregn også, at 7-13. marts (Uge 10) er ugen hvor ReFokus gør rent i kirken.

Vi sender en senere besked med datoen.


Det sidste jeg har på tapetet er, at den gamle hjemmeside HER lukkes ned, så der fremover kun er den nye HER (klik)


Et ord fra Bibelen til sidst fra Sl. 27: Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte?  Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?


Mkh Niels Peder - på vegne af ledergruppen

Nyhedsbrev jan 2016


Kære alle sammen.


Herfra ønsket om et godt nytår med ordene fra Sl. 1:1: v1  Lykkelig den, som ikke vandrer

efter ugudeliges råd,  som ikke går på synderes vej  og ikke sidder blandt spottere, v2 men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat. v3 Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Det er da et godt løfte at begynde et nyt år med.


Så er vi klar med et forårsprogram16 for Refokus, og det kan du i sin helhed læse i en af de vedhæftede filer (*.docx eller *.pdf).


Vi starter ud på søndag (10. jan) med følgende program: Splitgudstjeneste kl. 10,30 med temaet: ”Guds folks…”, og underviser er Merete Esmarch.

Der er kirkefrokost og vi spiser samlet i Hjørnerummet.

Herunder er der nyt fra ReFokusarbejdet, og du kan få et trykt program.

Merete Esmarch udfærdiger et par spørgsmål, som vi drøfter ved bordene.

Vi er færdige senest kl. 15.


Hele næste uge (10.-17. jan) er helliget Evg. Alliances bedeuge (EA). (Se særligt program vedhæftet eller se den online HER)


Allerede nu gør jeg opmærksom på en Oaseweekend i februar (12.-14. febr) på Rudehøj Efterskole, Rude Havvej 11, 8300 Odder, med temaet: Ræk håbet videre.

Medvirkende: Kurt Hjemdal, Per Hyldgaard, Helene og Mogens Svendsen m.fl

Du kan se programmet HER, hvor du også kan tilmelde dig. Jeg vedhæfter også programmet.


Du er også velkommen til at se på vores ReFokushjemmeside HER


Jeg samler sammen til at lave en ny hjemmeside, og se en forsmag på den HER (husk at det er den gamle, der er den "rigtige"


Mkh Niels Peder Nielsen