Svend Erik Thing

Opdateret 7. juli 2010

Han roder med heste, veteranbiler og mission


 

Svend Erik Thing oplever stadig virkningerne af de store vækkelser på Jegindø


Af Anette Ingemansen,


Artikel bragt i: IMT 2010 nr. 26


Forfatter: Anette Ingemansen

 

Jegindø i Limfjorden er stadig præget af den store vækkelse i 1880'erne. Vækkelsen fulgte i kølvandet af de indremissionske fiskere fra Harboøre, der flyttede til øen for at fiske i fjorden.


Svend Erik Thing på 62 år mærker præget fra den tid, når han samler ind til forskellige kirkelige formål blandt øens 500 indbyggere.


"Der er en stor offervilje blandt Jegindø-boerne, selv om de aldrig har sat et ben i missionshuset. Hvert år samler vi 10.000 kroner ind til den årlige basar og 3000 kroner Soldatermissionen. Og der er også mange andre organisationer, som samler ind på øen," fortæller Svend Erik Thing, der er næstformand og sekretær i samfundsbestyrelsen for Indre Mission.


Stadig høj kirkegang


Han sidder også i menighedsrådet for øens kirke, og han nævner indsamlingen til et nyt klokkespil i kirken.


"Vi samlede over 100.000 kroner ind til det på Jegindø," siger Svend Erik. Øens nuværende kirke er i øvrigt også et resultat af den store vækkelse.


"Vækkelsen betød, at 80 procent af øens 800 indbyggere dengang gik regelmæssigt i kirke om søndagen. Man var derfor nødt til at bygge en større kirke, som stod færdig i 1919," siger Svend Erik, mens han nyder formiddagskaffen i stuen sammen med sin kone Aase.


"Da jeg var til gudstjeneste sidste søndag, var vi 20 i kirke," fortæller Aase.


"Men det er stadig godt set i sammenligning med andre kirker heroppe," tilføjer Svend Erik.


 

Indvandrer


Han har hørt, at det tager tre generationer at blive en rigtig Jegindø-bo. Det lever han ikke op til, for selv om han har en typisk Jegindø-accent, så er han blot en andengenerations indvandrer.


"Min forældre flyttede hertil fra Thyholm og byggede gården, som jeg har overtaget. Her voksede jeg og mine syv søskende op," forklarer Svend Erik. Han og familien har aldrig mærket, at de var tilflyttere eller de stridigheder, der har været mellem dem på Jegindø og dem på Thyholm.


"Det ligger stadig dybt i de gamle, men som missionsfolk blev mine forældre taget imod med åbne arme," fortæller Svend Erik.


Karetkørsel


Jysk beskedenhed og varm lune præger Svend Erik, som er landmand.


"Da jeg ikke har nogen uddannelse og har lyst til mere end at være landmand, vil jeg gerne bevise for mig selv, at jeg kan skabe noget. Derfor roder jeg med mange ting," fortæller han. Han mener, at hans mange projekter, impulsivitet, og samlernatur kommer fra hans mor.


Mens Svend Erik giver en tur i en firehjulstrukken Lada fra 1979 rundt på gårdens 20 hektarer, der inkluderer kuperet strandterræn, fortæller han om sine 23 heste af racen "Dansk varmblod" og sine heste af racen "Friser".


"Det begyndte som en hobby i slutningen af 1960'erne, og det har nok taget overhånd," siger Svend Erik, som avler heste og sælger dem.


Førhen blev det til mange rideture, men nu bliver det kun til det årlige dragonstævne i Holstebro. En lade fyldt af mindst tretten forskellige typer af restaurerede og selvbyggede kareter og andre gamle sager røber, at han også bruger hestene i den sammenhæng. For eksempel kører han studenterkørsel og brudepar i brudekareten. Han har også opført en stor ridehal, hvor han træner hestene til karetkørsel.


Fem veteranbiler


Svend Erik er bidt af hestekræfter i mere end en forstand. Ud over Ladaen, som han bruger til arbejdskørsel, har han fire andre veteranbiler. Nogle kræver en større istandsættelse end andre. Hans stolthed er en Volvo 210 fra 1966.


"Jeg kan godt lide lyden i de gamle biler, og der er noget specielt over at sætte dem i stand og så køre på træf," fortæller Svend Erik, der er medlem af en kristen veteranbilklub. Volvoen holder i en hal ikke langt fra gården, hvorfra Svend Erik sælger stålplader til tage.


Med Svend Erik ved rattet spinder Volvoen som en kat, og på vej gennem Jegindø by peger Svend Erik på nogle af de huse, han har købt og lejer ud.


Det nyeste skud på stammen er en gildesal, som han selv har renoveret. Den lejer han ud til selskaber.



Emmaus' nye fremtid


Svend Erik viser også rundt i øens missionshus, Emmaus, som står over for helt nye udfordringer.

 

Jegindø oplever det samme som mange andre øer: At folk flytter derfra, og ting nedlægges, fordi det ikke er rentabelt. Denne skæbne er overgået øens mejeri, skole og nu også øens ældrecenter.


Men centrets aktiviteter er ikke nedlagt.

 

"I samfundsbestyrelsen fik vi en henvendelse fra centrets medarbejdere, om de kunne leje sig ind i vores missionshus. Det sagde vi ja til, for vi vil gerne, at missionshuset bliver brugt," forklarer Svend Erik.


Ud over Indre Missions møder er der nu også onsdagstræf for øens ældre, en klub for hele Jegindø, "Jegindø kalder", strikkeklubber, og andre aktiviteter.


De nye tider i missionshuset har betydet, at der er kommet nogle nye stole, gardiner, og der er installeret et nyt køkken. Udenfor har man lavet terrasse og sået ny græsplæne. Alt skulle være klar til øens grundlovsmøde i juni.


"Aktiviteterne foregår mest om dagen, og derfor er der hele tiden varme på. Det betyder, at missionshuset ikke længere har en klam lugt. På alle måder fremstår det mere indbydende," fortæller Svend Erik.



Vi hænger sammen



I forbindelse med det nye samarbejde var der også nogle ting, som samfundsbestyrelsen ikke gik med til.


"Der var nogle, som mente, at man skulle fjerne prædikestolen og overmale bibelstederne i missionshusets mødesal. De mente, at tærsklen til missionshuset ellers ville blive for høj. Vi sagde nej, for det hører med til missionshuset," forklarer Svend Erik.


"Projektet er stadig så nyt, at vi endnu ikke har snakket om i samfundsbestyrelsen, hvordan vi kan bruge de nye muligheder i missionssammenhæng."


Missionshuset har ifølge Svend Erik fået en udvidet ø-funktion. Det kommer på et godt tidspunkt.


"Det ville være nemt bare at lukke missionshuset, fordi de fleste i IM er ældre end os. Men så længe vi samler lige så mange, som de gør i IM i Hvidbjerg på Thyholm, så vil vi ikke lukke det," siger Svend Erik.


"For vi hænger sammen herovre og er gode til at have omsorg for hinanden."

 

re-fokus.dk © 2009